En sammenklappelig kørestol er lettere at have med rundt

Sammenklappelig kørestol

En af de største ulemper ved en kørestol er uden tvivl størrelsen. Selv de smalleste modeller fylder 60 centimeter i bredden og ofte lidt mere i dybden. Hvis du gerne vil kunne have kørestolen med rundt i en normal personbil bliver du altså nødt til at gå efter en sammenklappelig model.

Heldigvis kan de fleste modeller i dag foldes sammen på midten. Det gøres normalt ved at åbne en lås og løfte op midt på sædet, og kørestolen lukkes så sidevers sammen.

Selv en sammenklappelig kørestol er dog forholdsvist stor, og vil normalt kun kunne være i bagagerummet på en stationcar.

Derfor skal du også være opmærksom på hvor nemt eller besværligt det er at afmontere de store baghjul. Det bedste er hvis de kan klikkes af helt uden brug af værktøj. Det hjælper igen til at gøre kørestolen lidt lettere at transportere.

På en kvalitets-kørestol er det normalt muligt at fjerne følgende dele helt uden brug af værktøj:

  • De store baghjul
  • De små forhjul
  • De to benstøtter
  • De to armlæn

Desto mere du kan tage af uden at skulle bruge værktøj, desto bedre. Det gør det nemlig langt hurtigere at pakke kørestolen sammen og få den ind i bilen.

Undersøg hvor i bilen den passer bedst ind

De fleste foretrækker at have kørestolen liggende i bagagerummet. Det er særligt en fordel på stationcars med lav indlæsningshøjde. Ulempen er imidlertid at det giver et tungere løft, da hele kørestolen skal løftes op i vandret position før den kan lægges ind i bagagerummet.

Derfor kan det for nogle være en fordel at bruge pladsen mellem forsædet og bagsædet. På den måde kan kørestolen nemlig løftes lodret ind, hvilket for mange vil være noget lettere. Det kræver dog at der er tilstrækkeligt med plads. Samtidigt skal du være opmærksom på at det normalt er nødvendigt at kunne åbne bagdøren helt op for at få kørestolen ud igen. Det kan særligt være en udfordring i smalle parkeringsbåse, hvor bilerne ofte holder forholdsvist tæt op af hinanden.

Ingen kommentarer

EFTERLAD ET SVAR