Hvad koster en kørestol?

Kørestol

Da antallet af kørestolsbrugere (heldigvis, fristes man til at sige) er forholdsvist lavt, findes der ikke ret mange steder der sælger kørestole. Derfor har man som regel ikke nogen forudsætninger for at vide hvad en kørestol koster.

Som udgangspunkt kan forhandlerne af kørestole deles op tre grupper:

  1. De helt store detailforretninger såsom Bilka har af og til en enkelt model eller to i deres sortiment

 

  1. Byggemarkeder som Harald Nyborg og Bauhaus sælger også kørestole, ofte dog kun i kampagne-perioder

 

  1. Hos specialforretninger der handler med hjælpemidler til ældre og handicappede vil du ligeledes ofte finde et sortiment af kørestole, ofte lidt bredere end ved de to ovenstående

En kørestol kan typisk erhverves fra ca. 1.500 kroner og opefter. De billige modeller bør kun anvendes som transportkørestol. I den næste prisklasse finder du kørestole fra 3.000 – 6.000 kr. Det er manuelle kørestole i god kvalitet, og hvor du får alle de nødvendige funktioner.

Endeligt er der komfortkørestole, som typisk koster fra 10.000 kr. og opefter. En komfortkørestol adskiller sig fra de andre kørestole på flere punkter. De har blandt andet flere indstillingsmuligheder, nakkestøtte og normalt også mulighed for at indstille vinklen på ryglænet.

Er rammen lavet i aluminium eller stål?

En af de ting der har stor betydning for prisen er hvilket materiale kørestolen er fremstillet i. Her skal du se efter om selve rammen som kørestolen er bygget op af er fremstillet i stål eller aluminium. De to materialer er begge tilpas stærke til, at de nok skal holde i mange år, men forskellen skal findes i prisen og vægten.

Stål er det billigste af de to materialer, men også væsentligt tungere. Den samlede vægtforskel afhænger af kørestolens konstruktion, men det er ikke usædvanligt at se en forskel på omkring 30%. Det vil med andre ord sige, at sammenligner du en kørestol med aluminiumsramme med en totalvægt på 15 kg. med en tilsvarende kørestol, blot med stål-ramme, vil den sidstnævnte veje 20 kg.

En forskel på 5 kilo lyder muligvis ikke af så meget, men det gør en markant forskel uanset om kørestolen skubbes af en ledsager eller om du selv skal skubbe den frem.

Ingen kommentarer

EFTERLAD ET SVAR